Ønsker du at besøge Hammershus Slotsruin og det nye besøgscenter for en spændende kulturoplevelse, kan du roligt gøre dette uden at bekymre dig om parkering. Der er rig mulighed for parkering – både for personbiler, handicapbiler, turist- og rutebusser. På parkeringsområderne ved Slotslyngvej er der plads til 300 biler i alt. Der er herefter nem tilgang til Slotsruinen fra parkeringsområdet via to forskellige stier.
Parkeringen er opdelt i 3 parkeringsområder: P1, P2 og P3.
P1 er et parkeringsområde forbeholdt almindelige personbiler.
Her koster det 30 kr. for 6 timers parkering. Det er muligt at betale for parkering med kontanter og
betalingskort. Ved køb af parkering skal man indtaste bilens
registreringsnummer i betalingsautomaten. Det er yderst vigtigt, at man
udfylder dette registreringsnummer korrekt. Reg. nr. skal udfyldes uden
specielle tegn og mellemrum. Indtastes reg. nr.’et forkert, kan der pålægges en
kontrolafgift på 510 kr. pr. døgn. Der kan ikke købes parkering for færre end 6
timer. Parkeringsintervallet på 6 timer er automatisk og kan ikke ændres.
Ønsker man stadig at parkere på området efter at ens parkeringstilladelse er
udløbet, skal man købe en ny P-tilladelse. Denne vil ligeledes vare i 6 timer.
P3 er et stoppested og en vendeplads for rutebusser. Det er ikke tilladt at parkere på dette område.
Ønsker du at bestille parkering på forhånd så klik her

